Erstatningsnatur i Mørkøv Økoland
I forbindelse med udvidelsen af Kalundborg Motorvejen har Vejdirektoratet søgt om kommunens tilladelse til at etablere erstatningsnatur på et areal på matrikel nr. 5a Syvendekøb By, Skamstrup. Kommunen er lodsejer, men matriklen er forpagtet af Mørkøv Økoland. Det ansøgte areal kan ses på figur 1.
Dette brev vil beskrive hvad, der er ansøgt om og hvordan det vil påvirke arealet. Kommunen vil med brevet gerne give brugere og naboer til Mørkøv Økoland mulighed for at komme med bemærkninger inden kommunen går videre med ansøgningen.
Bemærkninger bedes sendt til natur@holb.dk inden søndag d. 24. marts 2024.
Holbæk Kommune håber at brugere og naboer til Mørkøv Økoland vil tage godt imod projektet, så na- turen i Mørkøv Økoland i fremtiden kan få det endnu bedre.
Det er kommunens vurdering, at de mange naturforbedrende tiltag indenfor ganske få år vil gøre area- lets naturtilstand betydeligt bedre og bidrage til en mere spændende naturoplevelse for besøgende.
Hvad er erstatningsnatur?
Da der i forbindelse med motorvejens udvidelse bliver nedlagt/påvirket beskyttet natur, kræves det af Naturbeskyttelsesloven at der etableres erstatningsnatur. Denne erstatningsnatur skal etableres og plejes, så den med tiden får samme som eller bedre naturtilstand end den nedlagte/påvirkede natur.
Hvorfor lige dette areal?
Ved udpegning af potentielle arealer for erstatningsnatur er det afgørende at finde områder med en vis nærhed til arealet som nedlægges, samtidig med at erstatningsnaturen placeres i lavere terræn og i tilknytning til eksisterende beskyttet natur. Det er ligeledes en fordel at erstatningsnaturen placeres på udyrkede arealer, hvor jorden er mindre påvirket fra landbrugsdrift.
Således forventes det, at området vil vokse sammen med eksisterende natur, og at der vil kunne fo- regå en naturlig spredning af arter til det nye område. Arealet med erstatningsnatur skal være mindst den double størrelse af det nedlagte/påvirkede areal.
Det er både Vejdirektoratets og kommunens vurdering, at arealet vil fungere godt som erstatningsna- tur til den nedlagte/påvirkede eng.
Arealet hvor erstatningsengen ønskes etableret har et tæt vegetationsdække af højtvoksende græs- ser, og jorden vurderes som næringsrig og middelfugtig. Arealet er domineret af høje græsser og ur- ter, såsom almindelig hundegræs, fløjlsgræs og stor nælde. Det vurderes derfor, at der er tale om eks- tensive arealer, som i dag ikke er omfattet af naturbeskyttelsesloven.
Det foreslåede erstatningsareal ligger i en fordybning i terrænet ligesom den forbundne eng lige nord for, hvilket giver gode muligheder for udvikling af fugtigbundsvegetation.
Hvilke naturforbedrende tiltag ønskes der?
For at arealets nuværende naturtilstand kan forbedres vil Vejdirektoratet foretage følgende tiltag:
Fjernelse af top jord
For at kunne opnå værdifuld erstatningseng i området fjernes det øverste lag næringsrig topjord, som forhindrer en god variation af naturtypekarakteristiske arter i at indfinde sig. Især de nøjsomme, lang- somt voksende positivarter som trives under mere næringsfattige forhold, ønskes tilgodeset af dette tiltag, da de typisk taber konkurrencen mod de hurtigere voksende arter under næringsrige forhold.
Topjorden fjernes i en dybde på omkring 30-40 cm eller indtil mineraljorden blottes. Topjorden køres i deponi på og omkring anvist forhøjning, umiddelbart vest for området, efter samtale og rådgivning af repræsentanter fra Økoland Mørkøv. Den deponerede jord udlægges, så det følger den eksisterende topografi og derved fremstår ”naturlig”.
Når topjorden er væk, forventes det, at der er skabt ideelle fugtforhold, da området allerede i dag er med middelfugtig bund.
Placering for jorddeponi er specificeret efter samtale med Bruno Madsen, formand for Økoland Mør- køv.
Det kan under etablering og flytning af jord til deponi (se figur 1), blive nødvendigt med midlertidig ind- dragelse af stier eller at nedlægge hegn. Disse indgreb vil blive tilbageført efter endt arbejde således at de eneste permanente ændringer bliver foretaget inden for afgrænsningen af den kommende eng i form af terrænregulering.
Assisteret frøspredning
For at sikre en artsammensætning med positivarter for naturtypen eng, vil der blive udført assisteret frøspredning. Den eksisterende eng mod nord vurderes ikke at have en tæthed i tilstedeværelsen af positivarter, der kan udgøre det nødvendige spredningsgrundlag til den nyetablerede eng. Derfor skal der indsamles arter, frø, hø eller tørv fra området der nedlægges, hvis der her er en tilstrækkelig
tilstedeværelse af positivarter. Alternativt indsamles der fra et engområde med høj tilstedeværelse af ønskede arter.
Høslæt
De første to år hvor der forventes at indfindes høj-produktive arter vil der blive foretaget høslæt én gang om året i sensommeren eller i det tidlige efterår.
Høslæt udføres for at nedbringe næringspuljen yderligere og samtidig mindske konkurrence og skyg- gepåvirkning. Dermed øges etableringsmulighederne for positivarter.
Bekæmpelse af invasive arter
Indenfor området er fundet en mindre population af den invasive gyldenris. Denne bortgraves og kø- res bort udenfor området, til anvist deponi af Holbæk Kommune. Tilsynet vurderer på stedet omfanget og mængden af nødvendig bortkørt materiale og sikrer at alle dele af planterne er fjernet, herunder rodstængler.
Efterfølgende udarbejdes en plan for fremtidig effektiv bekæmpelse, hvis planten etablerer sig igen i området.
Andre forhold
Stier
Projektet ønskes anlagt, så arealets nuværende anvendelse bibeholdes bedst muligt. Derfor vil mindst 10 meter ind mod skellet til matrikel nr. 5g og 5h Syvendekøb By, Skamstrup. friholdes fra gravning, således at fugtigheden og stien på dette areal ikke påvirkes. Dette vil også sikre nem færdsel på stien i perioden kort efter afgravning af topjorden på det resterende areal.
Hydrologi og dræn
I forbindelse med ovenstående indgreb, kan det vise sig, at der under bortgravningen findes gamle markdræn eller anden eksisterende dræning af området.
Hvis de fundne dræn afleder vand fra arealer udenfor området, og denne dræning forsat skal vareta- ges, lukkes drænene ikke, men erstattes med lukkede rør, så der stadig er passage for drænvandet. Dermed vil etableringen ikke have en effekt på afvanding af omkringliggende områder med interesse deri.
Hvis de fundne dræn ikke afleder vand fra arealer udenfor området, vil drænene fjernes og lukkes.
Ændring af dræningsforhold kræver eventuelt en reguleringsgodkendelse fra vandløbsafdelingen i Holbæk kommune. Det vil blive indskrevet i tilladelsen at en sådan skal søges.
COWI har i forbindelse med udarbejdelsen af ansøgningen, lavet en analyse af vandets strømning og oversvømmelser i forbindelse med kraftige nedbørshændelser. Analysen er lavet i Scalgo og baseret på meget nøjagtige højdemodeller for hele landet. På Figur 2 vises strømningsveje i terrænet med blåt, og lavninger i terrænet er vist med brunlig skravering.
Ved at bortgrave det øverste lag topjord i en dybde på 30-40 cm i det kommende engområde, vil der skabes et forøget volumen i forlængelse af det sydlige vandhul. Derved vil en større mængde vand kunne opsamles her, hvorved frekvensen af oversvømmelser på de udsatte beboelsesmatrikler vil mindskes.
Samtidig vil de til tider våde forhold skabe gode rammer for etablering af fugtigbundsarter på engen.
Venlig Hilsen
Luna Ørum Bjørneboe Biolog